+47 75 77 51 00 poassta(alfa)arran.no

I salg nå.

Sáme biebbmo vuorrasijda / Samisk mat for eldre

 NOK 50,-    
Samisk mat forside
Åvddåbielle / Forside

Álgadus

Usjudalá tsiegav, varás gáhkko vuoná nanna bassumin, káffa giebmen ja vuodja ja siráhppa juo bievde nanna. Tsiehka dålutjis mij mujtojt båkto. Mij lip dán biebbmogirjátjin gæhttjalam muhtemijs dájs mujtojs båktet.

Mujto le nav moattelágátja, gå njuovvamájge márfe dievva buojdijs rujtan duolldi, godgáhkko vuoná sinna bassumin ja mielkkegámsa gárves båråtjit. Bagádusá gåktu biebmojt riejddit ma li buolvas buolvvaj subtsastuvvam, juohkka fámiljan sierralágásj biebmo, árbbedábe ja riejddimvuoge. Muhtema valjesvuodan ja muhtema hæjosvuodan. Ja gå mij márfev bårråp de diehtep máhtaráddjá le dav aj dålen bårråm.

Innhold s2
Sisadno / Innhold

Sáme li adnám majt vuodna vattij guolijs,juhtusijs,muorjijs ja sjattojs, ja duodden ednamav sáddjijin ja slihturijt adnin. Bierggo sávtsas, gájtsas, vuovsás, hestas, svijnes, eljas, svállás, nissos, rievsagis, njoammelis, albas jnv. aneduvvin jábij milta.Biergo sálldiduvvin, gåjkkåduvvin ja suovastuvvin.

Guole duola degu, jáddi, sájdde, ruossmo, silldá, jukso, báldes, luossa gávnnujin nuoren iesjge∫ga ájggáj, ja rávdo ja dábmuga jågån ja várrejávrijn. Divna iesjge∫ga jáhpáj, ja sierraláhkáj lij árbbedábálasj diehto gåktu biebmojt vuorkudallat ájnas nav vaj biebbmo goaden gávnnuj. Guolle mij sjattaj boahkkeguollen, sállteguollen, suovasguollen, gåjkkesállteguollen, gåjkkeguollen, bassemguollen, spihkkaguollen ja varásguollen. Mielkke mij sjattaj vuodjan, vuosstán, gummbán, gahpagárren, godgáhkkon jnv.

Innhold s3
Sisadno / Innhold

Iemeda tjehpudáhka vuojnnuj bådij gåktu bierggit daj majt giedaj åvdån anij, ja gåktu ávkkij divna duola degu sávtsas, gåktu biergov ja njuovvusijt gárvedit ja málev, tjålijt, tjåjvijt ja buojdijt márfijda gárvedit ja buojdijt soahppuj, hullo lájggáj ja duohppimij, ja náhkke ráffáj ja dilkkomij. Jáfojt ienemusát vierddijin oasstet, ja sáltijt, såhkkårijt, siráhpav ja káfajt aj, ja såjtij áhttje buvti appelsijnav majt hæhttujin juohket.  

Innledning

Tenk deg lukta av fersk gáhkko som stekes på vedovnen, av kaffen som står til trekking og smøret og sirupen som står klar på bordet. Lukta fra fortida som gjenskapes, minnene som vekkes. Vi har forsøkt å ta med noe av dette i matheftet her.

Minnene er så mange, ved slaktetid når blodpølsa full av talg syda i gryta, når godkaka sto i ovnen og kleppmelka var klar til servering. Oppskriftene som har gått i arv, alle familier med sine spesialiteter og tradisjoner og måter å lage maten på. Noen i overflod og noen i armod. Og når vi spiser blodpølsa vet vi at det har også vår oldefar spist.

Samene i fjordene brukte det den gav av fisk, vilt, bær og vekster, i tillegg dyrket de jorda og hadde husdyr. Kjøtt av sau, geit, okse, hest, svin, rein, elg, hval, nise, sel, rype, hare, snøspurv osv. ble brukt etter som årstiden var. Kjøttet ble saltet, røkt og tørket.

Fisk som uer, torsk, sei, brosme, sild, hyse, kveite, laks fantes i havet til ulike tider, og ferskvannsfisk som ørret og røyr i elver og fjellvann. Alt hadde sin årstid, og spesielt den tradisjonelle kunnskapen om konservering var avgjørende for at det fantes mat i huset. Fisken som ble boknafisk, saltfisk, røkt fisk, klippfisk, lutefisk, tørrfisk, spekefisk,stekefisk og kokefisk. Melka som ble til smør, ost, gomme, rømmekolle, godkake osv.

Dyktigheten til husmora vistes i hvordan hun kunne klare seg med det hun hadde for hånden, og måten hun kunne utnytte alt fra feks sauen, kjøtt og innmat til tørking, salting, røyking og ferskt, blod, tarmer og magesekk og fett til blodmat og fett til såpe, ull til garn og tøving, og skinn til skinnfelle og til garving. Det meste av melet måtte kjøpes samt salt, sukker, sirup og kaffe, og det hendte at faren kom heim med en appelsin som de måtte dele. .  

Language Sami - SamiskLanguage Norsk - NorwegianLanguage English - Engelsk

Webshop

8270 Ájluokta/Drag
Tlf: +47 75 77 51 00
Faks: +47 75 77 51 01
E-post: poassta(alfa)arran.no